PRIVAT PRAKTISERENDE PSYKOLOG AARHUS

Velkommen til

Jeg tilbyder samtaleterapi og psykologisk rådgivning til dig, der ønsker større ro, klarhed og trivsel i livet. Her er plads til det, der er svært, og til det, der betyder noget. Jeg hjælper med at skabe et trygt sted at være dig.

”At bede om hjælp er ikke at give op, det er at nægte at give op”
CHARLIE MACKESY
Terapilokalet med en blød lænestol, bogreol og udsigt til Århus domkirke

MIN BEHANDLING

Samtaleterapi til de svære og vigtige ting

Jeg arbejder med både korte og længere forløb og tilpasser behandlingen dine behov. Her er nogle af de områder, jeg ofte hjælper med:

Angst og bekymringer

Lær at håndtere tankemylder, frygt og uro, så du kan føle dig mere tryg og fri.

Traumer og belastningsreaktioner

Få tryg støtte til at forstå og bearbejde svære oplevelser, så de får mindre magt over hverdagen.

Stress og overbelastning

Få hjælp til at finde ro, sænke presset og skabe en hverdag med balance og overskud.

Vejledning og rådgivning ved ADHD

Få forståelse, værktøjer og struktur, så hverdagen med ADHD føles mere overskuelig.

Relationer og livsforandringer

Få støtte i parforhold, familie, skilsmisse, sorg eller andre store forandringer.

Selvværd og identitet

Styrk din selvforståelse og find en rolig, mere retfærdig måde at se dig selv på.

Psykolog Rosa Greve

OM MIG

Hej, jeg er Rosa

Jeg hjælper hver dag mennesker i krise til at opnå bedre livskvalitet, give dem forståelse for deres aktuelle problemstillinger og hjælpe dem med konkrete redskaber til at komme godt videre.

Jeg har efter års ansættelse i psykiatrien og privat praksis specialiseret mig indenfor behandling af livskriser, traumer og belastningsreaktioner, angst- og stresstilstande, samt vejledning og rådgivning ved ADHD.

Jeg arbejder ud fra en integrativ tilgang, hvor jeg altid tilpasser behandlingen til den enkelte klient. Jeg anvender forskellige evidensbaserede terapeutiske retninger, herunder kognitiv terapi, Compassion-fokuseret terapi og narrativ terapi.

Jeg arbejder ud fra de etiske principper for nordiske psykologer og er underlagt tavshedspligt.

  • Uddannet psykolog (cand.psych) fra Aarhus Universitet (2009)
  • Autoriseret klinisk psykolog under Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen (tidl. Psykolognævnet)
Venteværelset med træbænk, puder, blomster og blød stearinlys-belysning
VENTEVÆRELSET

SÅDAN FUNGERER DET

Fra første henvendelse til første tid

1

Du henvender dig

Send en mail eller sms. Fortæl kort, at du ønsker hjælp. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

2

En uforpligtende snak

Vi kan tale sammen i 10-15 min, hvor du har mulighed for at afklare, om jeg er den rette behandler for dig.

3

Vi går i gang

Vi aftaler en tid og lægger en plan, som passer til dig og dit behov.

PRISER

Individuel samtale(50 minutter)
1.200 kr.
Opstartssamtale(75 minutter)
1.400 kr.
Online samtale(50 minutter)
1.200 kr.
Par- eller familieterapi(75 minutter)
1.500 kr.
Supervision individuelt(50 minutter)
1.200 kr.
Supervision i gruppe(1. time)
1.500 kr.
Skriftlig udtalelse(pr. påbegyndt time)
1.000 kr.
Oplæg eller kurser
Kontakt mig for nærmere pris

Jeg har ikke et ydernummer. Det betyder, at du ikke kan bruge en henvisning direkte fra din læge hos mig. Jeg samarbejder til gengæld med de fleste forsikringsselskaber, så har du derimod en sundhedsforsikring, kan du bruge den hos mig. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du er i tvivl.

Du kan desuden få tilskud fra Sygesikringen ”danmark” til psykologbehandling. Kontakt mig gerne, hvis du er i tvivl om mulighederne for tilskud.

Afbud

Hvis du skulle blive forhindret i at komme til den bestilte tid, er det vigtigt, at du får meldt afbud i tide. Dette skal du gøre pr. SMS senest kl. 12. dagen før din tid. Ved afbud efter kl. 12 dagen før opkræves fuldt honorar.

Vær opmærksom på, at hvis du benytter dig af din sundhedsforsikring, da faktureres afbud og udeblivelser til dig.

Udsigt fra klinikken over Århus domkirke og byens gader

Små skridt
kan skabe stor forandring

KONTAKT

Lad os tage en uforpligtende snak

Du er altid velkommen til at skrive en mail eller sms, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid. Jeg vender typisk tilbage inden for 24 timer på hverdage.

Rosensgade 24, 3. sal · 8000 Aarhus

Find vej med Google Maps

Klinikken ligger centralt, og det er nemt at komme hertil med både cykel, bus og letbane. Kommer du i bil, er der mulighed for at parkere ved fx Navitas, Dokk1 eller p-husene ved enten Salling eller Magasin.

Kontakt mig for aktuelle ventetider.

Sådan kontakter du mig

På nuværende tidspunkt sker booking af tider pr. telefon eller e-mail. Skriv kort, hvad du gerne vil have hjælp til, så vender jeg tilbage med en aftale. Alle henvendelser behandles fortroligt.